Udskriv side Sitemap

Tips og gode råd

 

 

Bliv inviteret til jobsamtale

 

Formålet med din ansøgning er at komme forrest i bunken af ansøgere, som bliver inviteret til samtale.

 

Din ansøgning skal være fremadrettet, kort og relevant og beskrive, hvordan du vil bruge dine kompetencer og erfaringer i det konkrete job.

 

 

Hvorfor søger du jobbet?
Fortæl os hvad din motivation er for at søge stillingen, og for at arbejde hos netop LOXAM.

Fortæl hvordan du kan løse vores behov


I jobannoncerne har vi givet udtryk for en række krav og ønsker til vores kommende medarbejder. I din ansøgning er det derfor vigtigt, at du fortæller, hvordan du opfylder disse. Beskriv hvad dine særlige fordele er og hvad du kan tilbyde i forhold til jobbet og virksomheden.
 

Kort og præcist

Skriv kort og præcist. Fortæl det, som er væsentligt for at komme i betragtning til jobbet og slet det overflødige.

Kun det mest relevante skal medtages i ansøgningen, resten hører til i dit CV.
 

Læs korrektur

Før du sender din ansøgning, så læs den igennem en ekstra gang for at fange evt. slå- og stavefejl. Din ansøgning er dit visitkort og skal derfor være så præsentabel som muligt.